| Kort og godt om Seniorforeningen Told & SkatSeniorforeningen Told & Skat, der er en del af Dansk Told & Skatteforbund (Seniorkredsen), har til formål at varetage medlemmernes interesser i pensionsmæssige spørgsmål, sociale og faglige spørgsmål samt styrke sammenholdet mellem seniorerne. Seniorforeningen Told & Skat indgår i Sammenslutningen af Senior-/pensionistforeninger i Centralorganisation 10 (CO10). Gennem medlemskabet af CO10 har Seniorforeningen indflydelse på de pensionsspørgsmål, der drøftes med ministeren for offentlig innovation ved aftale- og overenskomstforhandlingerne. Som ordinært medlem af Seniorforeningen Skat betragtes alle, der ifølge Dansk Told & Skatteforbunds vedtægter er henført til foreningen (Seniorkredsen), medmindre de pågældende udmelder sig af forbundet. Desuden kan som ekstraordinære medlemmer optages følgende: alle pensionister og efterlønsmodtagere, som har været beskæftiget under Skatteministeriets område, men som ikke har været omfattet af Dansk Told & Skatteforbunds aftale- og forhandlingsret, aktive og afskedigede medarbejdere i SKAT over 55 år uanset organisatorisk tilhørsforhold samt ægtefælle/samlever efter afdøde medlemmer af Seniorforeningen Told & Skat. Se foreningens vedtægter. Seniorforeningen Told & Skat har godt 3.000 medlemmer. Kontingentet er pt. 276 kr. om året, som kan fradrages i den skattepligtige indkomst som fagligt kontingent, såfremt man har tjenestemandspension eller tjenestemandslignende pension. I seniorklubberne opleves et rigt socialt samvær, hvor man mødes til forskellige arrangementer med gamle kolleger. Medlemmerne får tilsendt Dansk Told & Skatteforbunds medlemsblad Dansk Told & Skat, der i hvert nummer indeholder en side om Seniorforeningens forhold. Bladet modtager foreningens medlemmer uden yderligere omkostninger. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||