Nyt motivations- og kompetenceafklaringsforløb ”JobTrack” hjælper medarbejdere ramt af geografisk opgaveflytning med at få afklaret egne kompetencer, så det er muligt at målrette disse i forhold til nyt job internt i Skatteforvaltningen.
Hvis du som medarbejder er ramt af flytning til anden styrelse eller flytning af arbejdsopgaver, kan du nu få individuel hjælp til at klarlægge dine kompetencer, så du står stærkere i jobsøgningen. Det sker med det helt nye motivations- og kompetenceafklaringsforløb "JobTrack". Bemærk at der er tilmeldingsfrist den 15. december 2019.
Få greb om dine kompetencer og motivation
JobTrack er et kort professionelt rådgivningsprogram til dig, der har brug for at få et overblik over dine kompetencer og din motivation.
Hvis du tænker ja til bare én af pindene, så kan JobTrack-forløbet hjælpe dig.
Hvad indeholder JobTrack?
JobTrack består af et telefonisk afklaringsmøde med en konsulent fra eksternt konsulentfirma, to tests (EASI og GAIS) og tre fysiske møder. EASI-testen afdækker sammenhængen mellem adfærd og motivation, mens GAIS-testen giver en vurdering af jobtrivsel på syv forskellige nøgleområder.
De to tests giver dig et godt billede af din motivationsprofil, og konsulenten hjælper dig helt i mål med kompetence- og motivationsafklaringen. Forløbet afsluttes med, at der udarbejdes et personligt CV, som rummer din kompetence- og motivationsprofil.
Derudover får du sparring fra en neutral og professionel sparringspartner. Sammen skaber I afklaring og bevidsthed om hvilke situationer, der motiverer dig, og hvilke situationer, der ikke gør. Helt konkret udmønter JobTrack sig i et nyt opdateret CV, hvor du kan genkende dig selv.
Kurset er finansieret
Tal med din leder, hvis du er i målgruppen af medarbejdere ramt af geografisk opgaveflytning. Det er:
Er du omfattet, er der sat midler af til netop det formål at gøre dig klar til et job i en anden styrelse. De midler stammer fra FUSA – Fonden til Udvikling af Statslige Arbejdspladser.
Tilmelding til kurset sker via ansøgningsplanket på SharePoint under Koncernfælles nyheder fra 6. september 2019 med overskriften Nyt motivations- og kompetenceafklaringsforløb ”JobTrack”.
Interesserede er også velkomne til at kontakte Anette Albrechtsen i DTS-sekretariatet på aa@dts.dk eller telefon 35 25 00 60 hvis der er spørgsmål.
Der er ansøgningsfrist i januar 2020 på moduler på diplomuddannelse i skat hos professionshøjskolerne UC SYD og VIA.
En generel information om diplomuddannelse i skat kan læses pjece fra Københavns Professionshøjskole her.
Diplomuddannelse i skat – Professionshøjskolen UC SYD
Professionshøjskolen UC SYD er ny udbyder af diplomuddannelsen i skat og derfor er der nedenfor beskrevet lidt om de foreløbige aktiviteter på UC SYD.
Fra foråret 2020 udbyder UC SYD modulerne, Juridisk metode (obligatorisk modul) og Skat Udland (valgmodul). Begge moduler starter den 26. februar 2020. Tilmeldingsfristen er den 24. januar 2020.
For yderligere information og tilmelding kan du kontakte studiesekretær, Helle Kornum på tlf. 72 66 52 08 eller på mail HKOR@ucsyd.dk. Tilmelding foregår via link her.
Efterspørgslen på digitale moduler inden for Efter- og videreuddannelsesområdet er stigende og derfor tilbyder UC SYD hele Diplomuddannelsen i SKAT, digitalt. De giver en god introduktion til de digitale værktøjer, der skal bruges til undervisningen og der vil løbende gennem uddannelsen være tæt kontakt til underviseren.
Diplomuddannelsen i skat henvender sig til alle, der arbejde med det skattefaglige område fx i Skatteministeriets styrelser eller inden for revisions-, speditions-, rådgivnings- og advokatbranchen.
Med Diplomuddannelsen i skat får du en teoretisk og anvendelsesorienteret forståelse for det skattefaglige område. Du vil selvstændigt kunne identificere og vurdere skattefaglige problemstillinger, løse praksisnære opgaver og varetage specialistfunktioner inden for det skattefaglige område. Den digitale diplomuddannelse i skat svarer til kompetencerne for en professionsbachelor.
Uddannelsens opbygning
Du kan vælge at tage hele uddannelsen eller blot enkelte moduler herfra. Diplomuddannelsen i skat svarer til et årsværk, som er 60 ECTS-points. Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler:
Herudover kan man frit vælge fem valgmoduler, fx inden for områderne: Skat, Moms, Afgifter, Told og Inddrivelse. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, der tæller 15 ECTS.
Juridisk metode (obligatorisk modul)
Juridisk metode giver den studerende teoretiske og anvendelsesorienteret kendskab til den juridiske metode, herunder retskilderne – både de generelle nationale retskilder, EU-retten og de særlige retskilder på skatte- og afgiftsområdet.
Juridisk metode anbefales som det første obligatoriske modul, hvis du vil tage hele uddannelsen. Uddannelsen foregår digitalt, men UC SYD anbefaler de studerende at møde fysisk frem til opstartsmødet på 1. studiedag hos UC SYD i Kolding. Her vil du bl.a. blive introduceret til de digitale værktøjer (Its learning og Adobe Connect), der anvendes i undervisningen. Samtidig vil der være mulighed for at hilse på de andre studerende og underviseren.
Studiedage afvikles fra kl. 9.00 til 15.00. Se oversigt over studiedage her.
Skat Udland (international skat) valgmodul
Skat udland omhandler lovgivning og praksis omkring udlandsbeskatning. Den studerende vil på modulet beskæftige sig med de retsregler og den retspraksis, der knytter sig til beskatning af fysiske eller juridiske personer med tilknytning til andre lande end Danmark. Undervisningen vil tage udgangspunkt i bl.a. de retsregler og beregningsmetoder, der anvendes ved beregning af den skattepligtige indkomst.
Uddannelsen foregår digitalt, men UC SYD anbefaler de studerende at møde fysisk frem til opstartsmødet på 1. studiedag hos UC SYD i Kolding. Her vil du bl.a. blive introduceret til de digitale værktøjer (Its learning og Adobe Connect), der anvendes i undervisningen. Samtidig vil der være mulighed for at hilse på de andre studerende og underviseren.
Studiedage afvikles fra kl. 9.00 til 15.00. Se oversigt over studiedage her.
Diplomuddannelse i skat – Professionshøjskolen VIA
Professionshøjskolen VIA udbyder i foråret 2020 moduler på diplomuddannelsen i skat med afvikling i henholdsvis Herning og Aarhus.
I Herning udbydes
Obligatoriske moduler: Juridisk metode, Økonomisk teori og metode, Skatteforvaltningsret samt Samfundsvidenskabelig metode.
Valgmoduler: Skatteret samt Toldprocedure.
I Aarhus udbydes
Obligatoriske moduler: Skatteforvaltningsret samt Samfundsvidenskabelig metode.
Valgmoduler: Skat – udland, Toldret, Toldprocedurer, Told – beskatningselementer
Se mere om diplomuddannelse på Professionshøjskolen VIA her.
Diplomuddannelse i skat – Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole har en lang række af fag udbudt på diplomuddannelse i skat med afvikling fordelt i København, Fredericia og Aalborg.
Der har været tilmeldingsfrist i november 2019, hvis der stadig er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb, vil tilmeldingsblanketten stadig være åben. Se tilmelding til de udbudte moduler nedenfor.
Obligatoriske moduler her.
Valgmoduler her.
Spørgsmål om kompetenceudvikling kan stilles til faglig sekretær Anette Albrechtsen, aa@dts.dk eller telefon 35 25 00 60.
Hent NYT fra DTS nr. 28/2019 i pdf-format her.