Spørgsmål - Svar - Lockout - OK18
Spørgsmål:
Hvilke medlemmer er omfattet af en lockout?
Svar:
Efter modtagelse af Centralorganisationernes strejkevarsel har Moderniseringsstyrelsen fremsendt et lockoutvarsel, der omfatter hovedparten af forbundets overenskomstansatte medlemmer. Der er dog en række enkeltpersoner og områder, der er undtaget fra Moderniseringsstyrelsens lockoutvarsel.
Moderniseringsstyrelsen er ikke forpligtiget til at udtage samtlige overenskomstansatte medarbejdere til lockout.
Alle medlemmer der er omfattet af Moderniseringsstyrelsens lockout, har modtaget direkte besked herom fra forbundets sekretariat.
Lockouten er varslet til start den 10. april 2018.
Spørgsmål:
Hvordan er jeg stillet økonomisk under lockouten?
Svar:
Under lockout udbetaler arbejdsgiveren ikke løn til medlemmer omfattet af konflikten. Ligeledes betaler arbejdsgiveren ikke pensionsbidrag, arbejdsmarkedsbidrag eller bidrag til ATP.
Medlemmer der er omfattet af konflikten, er ikke ledige, hvorfor der ikke er ret til godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag eller (supplerende) dagpenge fra en a-kasse.
Dansk Told & Skatteforbund udbetaler derfor en konfliktstøtte, der svarer til højeste dagpengesats på 18.633 kr. pr. måned til fuldtidsansatte. Satsen vil blive udbetalt for de dage, hvor medlemmer er omfattet af strejke eller lockout.
Oveni vil der blive etableret et lånetilbud ved Lån & Spar, så det er muligt at låne et supplerende beløb, så man samlet modtager nogenlunde det samme som sin normale løn efter skat.
Lånebeløbet skal betales tilbage, men i afbetalingsperioden forventes det, at kontingentet til Dansk Told & Skatteforbund bliver nedsat, så virkningen af låneydelsen bliver neutraliseret.
Der vil også blive etableret mulighed for optagelse af lån ved Tjenestemændenes Låneforening på særlige vilkår.
Der vil komme nærmere information ud omkring de forskellige lånemuligheder, når deltaljerne er på plads.
Medlemmer, der er omfattet af konflikten, men som ikke ønsker at optage lån, forventes at få samme kontingentnedsættelse. Kontingentnedsættelsen skal besluttes på en ekstraordinær kongres i forbundets, som forventes afholdt i forbindelse med en tillidsrepræsentantkonference den 11. april 2018.
For medlemmer på deltid, som normalt modtager supplerende dagpenge, træder konfliktstøtten/konfliktlånet i stedet for både løn og dagpenge.
For ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår, træder konfliktstøtten i stedet for lønnen fra arbejdsgiveren og kommunale støtteordninger.
Spørgsmål:
Kan lockouten udsættes?
Svar:
Såvel strejke som lockout kan udsættes i op til 2 gange 14 dage. En evt. udsættelse bestemmes af forligsmanden. Strejke og lockout udsættes kun hvis partner udviser forhandlingsvilje, og der er udsigt til, at en udsættelse kan forhindre en konflikt.
En eventuel udsættelse udsætter successivt såvel strejke som lockout.
Spørgsmål:
Hvad med ferie og afspadsering?
Svar:
Under en lockout kan der som udgangspunkt ikke afvikles afspadsering eller afholdes omsorgsdage, ATN dage eller ferie inkl. de særlige feriedage. Med de særlige feriedage henvises til den ferie, som ligger ud over 5 uger.
Afvikling påbegyndt før konflikten:
Hvis ferien inkl. de særlige feriedage er påbegyndt inden konfliktens start - det vil sige senest 9. april - afvikles ferien, som hvis der ikke var iværksat konflikt.
Afspadsering, omsorgsdage, opsparingsdage, der er påbegyndt afviklet før konflikten, afbrydes ved konfliktens start.
Medlemmer, som skal holde ferie med feriedagpenge fra en a-kasse, kan kun få udbetalt feriedagpengene, hvis ferien begynder inden konfliktens start.
Hvis ferien slutter under konflikten, indtræder den ansatte herefter i konflikten.
Planlagt afviklet under konflikten:
Afspadsering, omsorgsdage, ATNdage og ferie inkl. de særlige feriedage, der skulle have været påbegyndt i den periode, konflikten løber, kan ikke afholdes.
Afspadsering, som ikke er afviklet inden konfliktens start, indgår i arbejdstidsopgørelsen, og overtid udbetales eller afspadseres i overensstemmelse med reglerne herom.
For så vidt angår omsorgsdage, ATNdage og ferie inkl. de særlige feriedage, kan den ansatte holde disse dage på et senere tidspunkt. Man skal dog være opmærksom på eventuelle frister for anvendelse/afholdelse af omsorgsdage og feriedage.
En lovlig konflikt er en feriehindring i henhold til ferieloven. Ferie, som er aftalt til påbegyndelse efter konfliktens start, kan derfor ikke afholdes. Dette gælder selvom ferien er aftalt med arbejdsgiveren og planlagt med fx familie.
Efter konflikten skal der fastsættes et nyt tidspunkt for afholdelse af ferien. Vi kommer nærmere ind på dette senere.
Under en konflikt optjenes ikke feriegodtgørelse eller ret til ferie med løn. Der optjenes derimod ret til ferie uden løn. For så vidt angår de særlige feriedage optjenes disse ikke under en konflikt.
Feriegodtgørelse udbetales ikke under en konflikt, medmindre der er tale om fratræden.
Efter en konflikt:
Der kan som nævnt ikke afholdes ferie under en konflikt. For de ansatte, der skulle have afholdt ferie i den periode, konflikten stod på, skal der derfor fastsættes et nyt tidspunkt for afholdelse af ferie.
Der gælder særlige regler om placering og varsling af ferie efter en konflikt. Ved konfliktens ophør skal suspenderet ferie aftales på ny. Arbejdsgiveren fastsætter - med mindre andet aftales med den ansatte – ny ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for øvrige ferie.
Ikke afholdt ferie kan godt udskydes ud over 1. maj, da konflikten er en feriehindring. Der kan godt udskydes mere end de 5 dage, det normalt er muligt at udskyde til næste ferieår.
Spørgsmål:
Hvad hvis jeg bliver syg før eller under lockouten?
Svar:
Er man syg ved lockoutens begyndelse, skal man hurtigst muligt henvende sig til sin arbejdsgiver med henblik på sammen med arbejdsgiveren at udfylde og indberette dagpengeskema til bopælskommunen.
Man vil herefter fra bopælskommunen modtage dagpenge, indtil man raskmeldes. Efter raskmeldingen indtræder man i konflikten. Som supplement til sygedagpengene udbetaler forbundet konfliktunderstøttelse/konfliktløn.
Bliver man derimod syg efter konfliktens start, har arbejdsgiveren ikke pligt til at betale løn under konflikten. Man vil heller ikke kunne modtage dagpenge fra bopælskommunen. I dette tilfælde vil man modtage konfliktunderstøttelse/ konfliktlån fra forbundet.
Når man bliver rask, skal man orientere både sin arbejdsgiver og sin tillidsrepræsentant herom. Sygefravær, mens konflikten løber, medregnes ikke i optællingen af sygedage.
Hvis man er sygemeldt, når konflikten slutter, skal man omgående meddele dette til sin arbejdsgiver. Man er herefter berettiget til normal løn under sygdom.
Forbundets sekretariat yder også bistand i forbindelse med ansøgning om sygedagpenge fra bopælskommunen.
Spørgsmål:
Hvad hvis man er ansat i flexjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår?
Svar:
Ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår deltager i konflikten på lige fod med øvrige overenskomstansatte.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet udtalte i forbindelse med OK13 lockouten, at en fleksjobansat, der bliver omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, vil fortsætte i sit fleksjob på de hidtidige betingelser, når konflikten ophører.
Medlemmer, der er ansat i flexjob efter 1. januar 2013, skal kontakte sekretariatet med hensyn til vejledning om godtgørelse under en evt. konflikt.
Spørgsmål:
Hvad hvis man har orlov?
Svar:
Medlemmer, som på tidspunktet, hvor konflikten starter, har orlov uden løn, er ikke omfattet af konflikten. Disse fortsætter derfor orloven uanset konflikten.
Slutter orlovsperioden under konflikten, deltager man herefter i konflikten som alle andre, det vil sige at medlemmets indtægtstab – fra det tidspunkt, hvor der indtrædes i konflikten – kompenseres helt eller delvist med konfliktunderstøttelse/konfliktlån fra forbundet.
Medlemmer, der har orlov med løn, er omfattet af konflikten.
En orlovsperiode med løn kan ikke påbegyndes under konflikten, selvom aftalen om orlov er indgået og accepteret, før konflikten træder i kraft.
Spørgsmål:
Hvad hvis man har barsels- eller forældreorlov?
Svar:
Orlov der er påbegyndt før lockoutens start:
Retten til løn bortfalder ved konfliktens start. I stedet modtages barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Medlemmer der er gået på barsel forud for konfliktens start skal derfor henvende sig til Udbetaling Danmark med henblik på udbetaling af barselsdagpenge. Dette gælder uanset, hvilken del af orloven der er tale om, dvs. også i forbindelse med udskudt orlov eller aftalt orlov, som er varslet til afholdelse med start før konflikten.
Udover barselsdagpengene udbetaler forbundet konfliktunderstøttelse/konfliktlån til dækning af differencen mellem den normale løn og barselsdagpengene, dog forudsat, der er tale om en del af orloven, hvor medlemmet ville være berettiget til løn fra arbejdsgiveren.
Barselsdagpenge kan tidligst udbetales fra den dag, hvor der er 4 uger til forventet fødsel.
Ansatte med ret til løn under sygdom har ret til fravær fra den dag, hvor der er 6 uger til forventet fødsel. I denne periode udbetales derfor konfliktunderstøttelse/konfliktlån fra forbundet. Det samme er tilfældet for så vidt angår orlov til modtagelse af et adoptivbarn i udlandet.
Hvis der er aftalt delvis genoptagelse af arbejdet med tilsvarende forlængelse af orloven, vil medlemmet anses for delvist på orlov og delvist i konflikt, således at man er i konflikt de dage/ timer, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. For de dage/timer hvor man er på orlov, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge, hvorfor medlemmet skal rette henvendelse hertil om udbetaling af dagpenge.
Herudover udbetaler forbundet - som supplement til barselsdagpengene - konfliktunderstøttelse/konfliktlån til dækning af differencen mellem den normale løn og barselsdagpengene. For de dage/timer hvor medlemmet er i konflikt, udbetales konfliktunderstøttelse/konfliktlån fra forbundet
Orlov der påbegyndes efter konfliktens start:
Medlemmer der skal påbegynde orlov efter konfliktens start er ikke berettiget til løn fra arbejdsgiveren, men alene til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark fra 4 uger før fødslen, jf. barselsloven. Også dette gælder uanset, hvilken del af orloven der er tale om, fx graviditetsorlov, udskudt orlov eller aftalt orlov. Udover barselsdagpengene udbetaler forbundet supplerende konfliktunderstøttelse/konfliktlån til dækning af differencen mellem den normale løn og barselsdagpengene, dog forudsat der er tale om den del af orloven, hvor medlemmet ville være berettiget til løn fra arbejdsgiveren.
Efter konflikten:
Ansatte, som er på barselsorlov, indtræder efter konflikten i retten til løn fra arbejdsgiveren, hvorfor der udbetales sædvanlig løn for den resterende del af barselsorloven.
Spørgsmål:
Hvad hvis jeg skal på tjenesterejse?
Svar:
Der skelnes mellem tjenesterejser, som er påbegyndt, men ikke fuldført, ved konfliktens start, og tjenesterejser, som er planlagt, men ikke påbegyndt før konflikten.
Påbegyndte tjenesterejser:
Medlemmer, som er omfattet af konflikten, og som er på tjenesterejse, når den iværksættes, har pligt til at afbryde rejsen og vende tilbage med første mulige trafikforbindelse. Der benyttes samme transportmiddel som på udrejsen. Det kan dog konkret aftales lokalt med den faglige organisation, at en påbegyndt tjenesterejse ikke skal afbrydes under en overenskomstmæssigt varslet konflikt, hvis arbejdsgiver i øvrigt er enig i, at tjenesterejsen bør afvikles som planlagt.
Planlagte tjenesterejser:
Planlagte tjenesterejser kan ikke påbegyndes efter konfliktens start.
Spørgsmål:
Hvad hvis jeg skal på kursus eller til eksamen?
Svar:
Deltager man på kurser, der indregnes som en del af arbejdstiden, det vil sige hvorunder der udbetales løn, afbrydes kursusdeltagelsen ved konfliktens start.
Det vil sige, at det for medlemmer, der er omfattet af konflikten, hverken er muligt at følge undervisning eller gå til evt. eksamen.
Undervisningsstedet kan også være omfattet af en evt. konflikt, hvorfor der ikke vil være undervisning og eksamen.
Spørgsmål:
Hvad hvis jeg står for at skulle på efterløn?
Svar:
Sekretariatet er pt. ved at undersøge spørgsmålet ved A-kasserne. Vi vender tilbage med en opdatering på siden her.
Spørgsmål:
Hvad hvis jeg står over for at skulle fratræde?
Svar:
Har man afgivet eller modtaget en opsigelse før konfliktens start, fratræder man efter udløbet af opsigelsesvarslet, uanset om varslet udløber under eller efter konflikten. Indtil udløbet af opsigelsesvarslet deltager man i konflikten på linje med øvrige medlemmer omfattet af konflikten.
Ønsker man at opsige sin stilling under konflikten, f.eks. fordi man skal flytte, har fået nyt arbejde eller lignende, skal man være opmærksom på, at stillingen skal opsiges med almindeligt varsel, ligesom der skal fremsendes opsigelsesskrivelse til arbejdsgiveren på sædvanlig vis. Hvis fratrædelsestidspunktet ligger efter konfliktens slutning, er man – uanset opsigelse er afgivet – forpligtet til at genoptage arbejdet fra konfliktens slutning og frem til udløbet af opsigelsesvarslet.
Spørgsmål:
Hvad med min anciennitet?
Svar:
Under en konflikt optjenes ikke anciennitet, idet ansættelsesforholdet har været suspenderet/afbrudt. De rettigheder (og forpligtelser), de ansatte havde på tidspunktet for konfliktens start, genopstår dog efter konflikten, således at f.eks. opsigelsesvarsler, ret til fratrædelsesgodtgørelse samt løn- og jubilæumsanciennitet er den samme som ved konfliktens start.
Reelt forskydes ancienniteten altså med antallet af dage, man har været i konflikt. Varer en konflikt f.eks. 1 måned, vil et medlem, der ved konfliktens start havde 2 år og 3 måneders anciennitet, genoptage arbejdet med 2 år og 3 måneders anciennitet. Medlemmet er egentlig tiltrådt stillingen 2 år og 4 måneder tidligere (2 år og 3 måneders arbejde + 1 måneds konflikt), men konfliktperioden indgår ikke ved beregning af anciennitet.
Spørgsmål:
Hvad når lockouten stopper?
Svar:
En konflikt afsluttes ved, at parterne bliver enige om en ny aftale (indgår forlig) eller eventuelt ved et lovindgreb.
Det følger af hovedaftalerne, at ansatte umiddelbart efter konfliktens ophør har pligt til at genoptage arbejdet.
Arbejdet genoptages i henhold til de arbejdsplaner og –skemaer, som var gældende forud for konflikten.
Ansatte, som ikke kan genoptage arbejdet p.g.a. sygdom eller lignende, skal omgående meddele arbejdsgiveren dette efter de sædvanlige regler for sygemelding m.v.
En konflikt ophører normalt med kort varsel. Det er den ansattes pligt at genindtræde umiddelbart efter konfliktens ophør. Manglende genindtrædelse er misligholdelse af mødepligten, og kan føre til bortvisning.
På samme måde som de ansatte er forpligtede til at genindtræde, er arbejdsgiverne som hovedregel forpligtede til at modtage arbejdskraften.
Ligeledes kan en arbejdsgiver ikke anvende en ansats deltagelse i konflikten som saglig afskedigelsesbegrundelse. Der kan dog være særlige konkrete situationer, hvor en arbejdsgiver ikke har pligt til at tage de ansatte tilbage. Det drejer sig hovedsageligt om situationer, hvor arbejdsgiveren kan påvise arbejdsmangel ved konfliktens afslutning. I sådanne situationer har den ansatte ikke ret til sit individuelle opsigelsesvarsel, men dog fortsat ret til eventuel fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2a.
