SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 34/2007

27. august 2007
Hovedbestyrelsesmøde
Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholdt ordinært møde den 22. august 2007.

På mødet behandlede hovedbestyrelsen bl.a. følgende sager:

Repræsentantskabsmødet 2007
Forbundets ordinære repræsentantskabsmøde afholdes den 9. og 10. oktober 2007 på Hotel Opus i Horsens.

På mødet skal repræsentanterne bl.a. drøfte “året, der gik”, “SKAT som en attraktiv arbejdsplads” og “aftale- og overenskomstforhandlingerne 2008".

Repræsentantskabsmødet vil også skulle drøfte to forslag fra medlemmerne - et om urafstemning vedrørende resultatet af aftale- og overenskomstorhandlingerne og et om miljøinvesteringer i solenergi i forbundets ferieboliger.

Der vil blive udsendt indkaldelse til repræsentanterne i begyndelsen af september 2007.

Strategier
Hovedbestyrelsen behandlede Dansk Told & Skatteforbunds forslag til en rekrutteringsstrategi for SKAT.

Se forbundets forslag til rekrutteringsstrategi her.

Forslaget er nu afleveret til SKATs direktion og til behandling i SKATs Hovedsamarbejdsudvalg.

OK 2008
Hovedbestyrelsen havde en meget grundig drøftelse omkring og prioritering af forbundets krav til aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2008 på grundlag af de mange gode forslag, der er indkommet fra medlemmer, lokalafdelinger m.v.. Kravene skal være indsendt til forbundets centralorganisation CO II senest den 1. september 2007.

Hovedbestyrelsen blev på baggrund af den grundige behandling af kravene ikke helt færdig - og nåede heller ikke behandlingen af de øvrige punkter på dagsordenen for mødet. Det blev derfor besluttet, at der afholdes et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde den 29. august 2007, hvor resten af mødets dagsorden bliver behandlet.


Sekretariatet lukket 27. og 28. august
Dansk Told & Skatteforbunds sekretariat er lukket på grund af sekretariatsmøde den 27. og 28. august 2007.

I særligt presserende situationer kan man kontakte sekretariatet (Erik Lauridsen) på mobil 21 70 97 44.

Bemærk at der ikke kan udlejes ferieboliger den 27. og 28. august.

Hent NYT fra DTS nr. 34/2007 i pdf-format her.