SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 1/2016

8. januar 2016

Hovedbestyrelsesmøde
Dansk Told & Skatteforbund hovedbestyrelse afholder ordinært møde mandag den 18. januar 2016.

På mødet skal hovedbestyrelsen først og fremmest drøfte situationen i SKAT – herunder lokalisering, udflytning af statslige arbejdspladser, målbilleder m.v.

Lønstigning pr. 1. april 2016
Lønudviklingen på henholdsvis det private og statslige arbejdsmarked er nu gjort op, og resultatet er, at den generelle lønstigning pr. 1. april 2016 bliver på de aftalte 0,80%.

Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte faglig sekretær Jan Nørner i Dansk Told & Skatteforbunds sekretariat på mail jn@dts.dk eller telefon 26 74 48 41.

Fakta omkring forflyttelse af medarbejdere i SKAT
Sekretariatet har udarbejdet et opdateret faktaark omkring reglerne for forflyttelse. Læs om reglerne her.

Udlejning af ferieboligerne
Udlejning af ferieboligerne i perioden fra 30. april 2016 til og med 29. april 2017 i dts.bookhus.dk starter den 11. januar 2016, hvor der bliver åbnet op for ønsker til lodtrækningsrunden.

Ønsker kan indtastes indtil søndag den 31. januar – og i indtastningsperioden kan man se og ændre ønsker i ”Mine ønsker” under ”Min side”. Der trækkes lod om én uge/feriebolig pr. medlem – og hvert medlem kan højst registrere ti ønsker i systemet.

Mandag den 1. og tirsdag den 2. februar vil adgangen til systemet være lukket på grund af lodtrækningen.

Efter lodtrækningen vil de heldige modtage en mail med bekræftelse. Senest 30 dage efter skal lejen indbetales. Dette gøres under ”Min Side”, ”Mine Bookinger” og klik på ”Betal nu”. Hvis du ikke har betalingskort, skal du kontakte sekretariatet. Når lejen er betalt, vil du modtage et elektronisk leje/brugerbevis pr. mail. Husk, at tjekke om den er rigtig.

Du er først bundet af lejemålet, når det er betalt. Indtil da kan du frit slette din booking på ”Min side”. Er I par, hvor begge er medlemmer af forbundet – og begge har været heldige ved lodtrækningen – har I mulighed for at fortryde ved, at den ene går ind og sletter den vundne periode i oversigten. Du kan altid holde dig opdateret omkring dine bookinger under ”Min side” i bookingoversigten.

Afbestilling af en betalt feriebolig sker ved at kontakte sekretariatet og er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse på, at bookingen er annulleret. Hvis det bliver nødvendigt at afbestille dit ophold tilbagebetales kun 50% af den indbetalt leje uanset årsagen til afbestillingen.

Har du ikke været heldig i lodtrækningen, modtager du besked pr. mail. Du vil dog stadig have mulighed for at booke en feriebolig i en af de ledige perioder. Dem åbner vi op på booking af onsdag den 3. februar kl. 9.00. Booking skal ske direkte i systemet – der kan som hovedregel ikke bookes ved kontakt til sekretariatet. Men du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til systemet. Bookingen vil ske efter princippet ”den, der er hurtigst på tasterne”.

Det vil også være muligt at gå ind i systemet og oprette sig på en venteliste, hvis der er en helt bestemt feriebolig i en bestemt periode, du er interesseret i. Læs mere om, hvordan du gør på siden under punktet ”Information”.

I perioden frem til og med 2. marts 2016 kan der stadig kun bookes hele uger. Ønsker man at booke en periode på under en uge i de ferieboliger, hvor det er muligt, kan det først ske fra den 3. marts 2016 kl. 9.00.

Hent NYT fra DTS nr. 1/2016 i pdf-format her.