SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 24/2016

25. november 2016

Ny feriebolig i Bad Gastein
Så er den nye feriebolig i Bad Gastein i Østrig klar.

Ferieboligen er ejet af Interesseforeningens Afdeling 7 – det er derfor kun medlemmer, som har forsikring i Tjenestemændenes Forsikring, der kan booke ferieboligen.

I første omgang åbner vi op for booking af perioderne fra og med lørdag den 3. december 2016 til og med lørdag den 29. april 2017.

Lejligheden kan kun bookes i hele uger, og opholdet går fra lørdag kl. 16.00 til lørdag kl. 10.00.

Vi åbner op for booking af lejligheden via dts.bookhus.dk på tirsdag den 29. november 2016 kl. 7.00.

Lejligheden kan kun bookes på hjemmesiden via dts.bookhus.dk – ikke ved telefonisk kontakt til sekretariatet.

Allerede nu er det muligt at se informationer om lejligheden på dts.bookhus.dk

Som introduktionstilbud vil prisen i de uger, vi nu åbner op for booking af, være 6.000 kr. pr. uge. Prisen er incl. linned og slutrengøring og vil i introduktionsperioden være incl. den turistskat, der skal betales til Østrig. Ved booking vil man derfor blive bedt om at oplyse navn og alder på de personer, der skal bo i lejligheden under opholdet – informationer, som vi skal videregive til de østrigske myndigheder i forbindelse med afregning af turistskatten.

Det må derfor forventes, at den ordinære pris vil blive højere, når vi i januar åbner op for booking af perioder efter 29. april 2017.


Husk spørgeskema om SKATs kontrolindsats og midler til kontrollen
Dansk Told & Skatteforbund samarbejder med FSR – danske revisorer om et spørgeskema vedrørende kontrollen af virksomheder og SKATs rolle heri.

Spørgeskemaet, som Dansk Told & Skatteforbund opfordrer interesserede medlemmer til at udfylde som privatpersoner, henvender sig primært til medlemmer i Indsats, der arbejder med kontrol af virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende.

Ved at trykke på nedenstående link, vil du blive bedt om at indtaste din private mail, hvorefter et spørgeskema vil blive sendt til den indtastede mail adresse. Oplysningerne om din mailadresse vil ikke blive gemt.

https://www.defgo.net/surveys/dk/fsr/2016/step1.asp

Spørgeskemaundersøgelsen løber frem til den 30. november. Der er 7 spørgsmål i spørgeskemaet og det kan besvares på 4-5 min.

Vi skal opfordre til, at spørgeskemaet kun besvares én gang.

Hent NYT fra DTS nr. 24/2016 i pdf-format her.

 
hjemme ill 14