Socialdemokratiet præsenterede i går udspillet ”Et skattevæsen vi kan stole på”, som foreslår, at SKAT styrkes med 1.000 ekstra medarbejdere, som skal fordeles på fire regionale skattecentre. Målet er at øge indtægterne med 50 mia. kr. og genskabe borgernes og virksomhedernes tillid til skattevæsenet.
Hent udspillet her.
Udspillet er ikke en erstatning for den aftale om investering i SKAT, som blev indgået mellem en række politiske partier i november 2016 – og hvor Socialdemokratiet også indgår i aftalekredsen. Men et nyt forslag, der i særlig grad skal rette op på den manglende kontrol på grund af de nedskæringer, der er sket på SKATs indsatsområde. Et område, der ikke blev styrket ved den brede aftale om investering i SKAT – men hvor skatteminister Karsten Lauritzen flere gange har udtalt, at det må det være op til andre at foreslå og komme med finansieringsforslag til.
Dansk Told & Skatteforbund ser ”Et skattevæsen vi kan stole på” som et rigtig godt supplement til aftalen om investering i SKAT, fordi der her fokuseres netop på indsatsområdet, som ikke reelt er blevet styrket i forbindelse med aftalen, der bygger på regeringens investeringsplan. Et indsatsområde, der lider under, at det er blevet fraført mange ressourcer – også til ”brandslukning” på andre nødlidende områder i SKAT.
Det er især godt, at udspillet bringer fokus på genopretningen af den tillid til systemet, som er så afgørende for, at det danske skattesystem kan fungere på de præmisser, der har været politisk konsensus omkring – og at der samtidig er et klart fokus på den faglige styrkelse af SKAT. Bl.a. ved at henvise til etablering af en ny skattefaglig professionsbacheloruddannelse – en uddannelse, som Dansk Told & Skatteforbund har arbejdet målrettet gennem de seneste år på at få etableret, og som også skatteministeren har støttet undervejs.
Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse holder møde på onsdag i næste uge og vil her nærmere drøfte indholdet i udspillet fra Socialdemokratiet.
Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder ordinært møde onsdag den 22. marts 2017. På mødet skal hovedbestyrelsen – ud over udspillet ”Et skattevæsen vi kan stole på” – bl.a. drøfte følgende emner:
Hent NYT fra DTS nr. 7/2017 i pdf-format her.