SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 49/2007

12. december 2007
Møde i SKATs Hovedsamarbejdsudvalg (HSU)
Der blev afholdt møde i HSU tirsdag den 11. december 2007

På HSU-mødet blev der trukket lod blandt perlevenner i SKAT, i alt 245 ansatte deltog i lodtrækningen. Navnet på den heldige vinder af et kroophold vil snarest blive offentliggjort på SKATs hjemmeside.

På grund af den tragiske skudepisode på Tagensvej udtrykte HSU den dybeste medfølelse med de efterladte.

HSU blev orienteret om de tiltag, der vil ske omkring sikkerheden i SKAT. Der vil blandt blive udført en lokal risikovurdering med en sigtelinje frem mod februar/marts 2008, hvor organisationerne vil blive inddraget i det efterfølgende arbejde. Pt. er der på Tagensvej iværksat en 14 dages prøveperiode med fem vagter, der ronderer i bygningen. Der er endvidere taget kontakt til en sikkerhedskonsulent, der sammen med SKATs ledelse foretager en grundig gennemgang af de procedurer, der er i SKAT i dag med henblik på forebyggelse af eventuelle episoder.

HSU gennemgik det forelagte koncernkommunikationsprojekt (Skatteministeriet, SKAT og Landsskatteretten). Det blev præciseret, at TR vil blive involveret i det fremadrettede arbejde.

Der blev fra HR givet en status på SAC-projektet (SKATs Administrative Center). Tidsplanen overholdes med opstart den 1. januar 2008. Der vil blive oprettet en dialogboks - og i lighed med IT centret vil der blive oprettet et direkte nummer (88888). Der vil blive oprettet en brugerside, hvor den ansatte selv kan orientere sig om for eksempel barselsregler med videre.

Indsats- og inddrivelsesplan 2008 blev gennemgået. I forbindelse med indsatsplanen for 2008 vil der blive færre lokale projekter, mens vægten vil blive lagt på landsdækkende projekter.

Omkring SKATs nye åbningstider, der skal træde ikraft den 1. januar 2008, har skatteministeren givet bemyndigelse til SKATs direktion om fastlæggelse af åbningstiderne. Organisationerne påpegede de uhensigtsmæssige åbningstider på fredage - og motors åbningstider. Der blev her peget på de tidligere kommunale medarbejderes forskellige arbejdstider på fredage (indtil den 1. april 2008)
Der blev givet tilsagn om, at åbningstiderne vil blive evalueret efter en periode.

Ole Kjær orienterede om, at Rigsrevisionens rapport vedrørende fusion og fusionsprocessen vil blive offentliggjort onsdag den 12. december kl. 13.00.

Det forventes, at Finanslovens først vedtages i løbet af februar måned 2008. Det forventes ikke, at dette får betydning for SKATs drift indtil da.

Organisationerne efterlyste en tidsplan for en seniorpolitik for SKAT. Det vil blive drøftet på formandsmødet på fredag den 14. december. Det forventes, at der forelægger en seniorpolitik ultimo februar 2008.

Hent NYT fra DTS nr. 49/2007 i pdf-format her.