NYT fra DTS nr. 8/2018
Som det har fremgået af medierne, så er status for overenskomstforhandlingerne den, at parterne, CFU (CO10, AC og OAO) – hvor DTS er med i CO10 – og innovationsminister Sophie Løhde ikke længere forhandler om indgåelse af en ny overenskomst. CFU har meddelt, at man ikke ser de tilbudte lønstigninger som værende af en størrelse, der vil sikre en reallønsforbedring, ligesom en præcisering af frokostpause heller ikke har været af en karakter, som organisationerne kunne acceptere.
Hvad sker der så? Ja, der sker faktisk mange ting, men en eventuel konflikt vil først kunne være gældende pr. 1. april 2018, og indtil da vil der være forskellige tiltag, som sættes i værk – både formelle forhold og forhold, som koordineres mellem de enkelte centralorganisationer og endelig intern i de enkelte forbund.
Formelle forhold
I forbindelse med bruddet mellem parterne er det sådan, at CFU senest den 28. februar 2018 skal indlevere varsel om konflikt/strejke på en række specifikke områder – altså områder, som af arbejdsgiver kan identificeres, så man ved, hvem som er udtaget til at strejke. CFU fastsætter også antallet, der skal strejke. I den forbindelse kan det oplyses, at DTS har cirka 800 overenskomstansatte, og det vil så være en procentdel af dem, som vil blive udtaget til at strejke. Det skal understreges, at tjenestemandsansatte medlemmer ikke kan strejke eller blive omfattet af lockout.
Herefter kan arbejdsgiverparten vurdere, om man vil lockoute en del eller resten af forbundets overenskomstansatte medlemmer!
Efter bruddet vil forhandlingerne blive overgivet til Forligsinstitutionen, som så på det foreliggende grundlag skal vurdere, om der er nogen muligheder for, at Forligsinstitutionen kan mægle i striden.
Forligsinstitutionen har også den mulighed, at man kan udsætte en strejke i to gange fjorten dage, hvis man finder, at der er mulighed for, at man kan forhandle sig frem til et resultat.
Hvis der således ikke opnås et resultatet, så er en konflikt en realitet.
Hvad sker der i forbundet?
For det første sker der det, at forbundet i dag deltager i et møde i CO10, hvor man vil drøfte, hvilke områder, der skal udtages til strejke – og det koordineres selvfølgelig med de andre organisationer, hvilke områder i SKAT, der eventuelt skal udtages.
For det andet er forbundet i gang med – via tillidsrepræsentanterne – at konsolidere de oplysninger, som vi har omkring forbundets overenskomstansatte medlemmer, idet man skal huske på, at hvis man udtages til at strejke – enten varsles af CFU eller lockoutes af staten – så har man reelt ikke noget ansættelsesforhold i den periode, hvor strejken løber!
Og endelig vil forbundet – når beslutningen om varsel er truffet senere i dag – holde tillidsrepræsentanterne orienterede om, hvad der sker, og hvad der skal ske! Da der er tale om koordineret indsats, så skal det understreges, at forbundet følger de anvisninger, som bliver givet fra vores centralorganisation CO10.
Hvad sker der for den enkelte?
Forbundet vil, når tid er, og når der er givet klarmeldning fra centralorganisationen, kontakte de enkelte for at orientere om, at man er udtaget til at skulle strejke, hvis det kommer til en konflikt!
Der er flere medlemmer, som har henvendt sig til forbundet med forskellige spørgsmål, og i det efterfølgende er det forsøgt at besvare disse spørgsmål. Hvis der kommer yderligere spørgsmål, vil forbundet svare løbende på disse spørgsmål – enten samlet eller individuelt.
Spørgsmål:
Jeg ønsker ikke at strejke – og hvis jeg skal det, så melder jeg mig ud af forbundet!
Svar:
Dit ansættelsesforhold er fastsat via CO10’s hovedaftale eller via CO10’s organisationsaftale for fuldmægtige i SKAT, og derfor er det CO10, som bestemmer, hvem der skal udtages til strejke – selvfølgelig med koordinering via DTS og øvrige centralorganisationer.
Man kan altså godt ønske ikke at ville strejke, men man kan blive tvunget til at gøre det!
Man kan godt melde sig ud af forbundet, men det betyder fortsat, at man kan blive udtaget til at strejke, men ved udmeldelse mister man så også adgang til de tiltag, som forbundet forsøger at lave for at afbøde virkninger af en eventuel konflikt.
Spørgsmål:
Hvis jeg bliver udtaget til at strejke, så får jeg ikke løn – hvad gør forbundet for mig?
Svar:
Forbundets hovedbestyrelse har besluttet, at man vil bruge den model, hvor man i strejkeperioden kan optage lån i Lån & Spar Bank. Forbundet stiller sikkerhed for lånet, som på den måde vil få en meget lav rente. Låneordningen er under etablering, og løbetiden er ikke fastsat på nuværende tidspunkt, men der opereres med en løbetid på mellem 3 og 5 år – det afhænger også af renten.
Spørgsmål:
Kan jeg ikke bare melde mig over i HK og så få fuld løn under konflikt?
Svar:
Du vil ikke være på HK’s overenskomst, hvorfor du ikke vil kunne få udbetalt fuld løn under konflikt fra HK! Forbundet har valgt lånemodellen, som også Danmarks Lærerforening anvendte ved strejken i 2013.
Det er normalt sådan, at der efter en konflikt vil blive opkrævet et strejkekontingent for at dække de store udbetalinger. Forbundet forsøger via lånemodellen at sikre, at den enkelte har mulighed for at kunne betale sine udgifter.
Det vil ligeledes være op til forbundets kongres, hvis der skal opkræves yderligere kontingent eller hvis der skal fastsættes et strejkekontingent.
Spørgsmål:
Hvorfor er det kun mig som overenskomstansat – og måske kun en mindre gruppe af de overenskomstansatte – der skal låne til lønnen i strejkeperioden?
Svar:
Det er rigtig, at der kan være færre – kun overenskomstansatte medlemmer, der er omfattet af strejke eller lockout – som skal låne, men modellen bygger på, at der efter en strejke vil skulle opkræves et større kontingent ved dem, som ikke har været i strejke, men de, der har været i strejke, får et mindre kontingent, således at de medlemmer, som har lånt penge, på sigt holdes skadesfri. De, der ikke har været i strejke, vil så skulle betale kontingentet for de, der har været i strejke.
Spørgsmål:
Hvis jeg har bestilt ferie i april måned – hvad gør jeg så?
Svar:
Reglerne omkring ferie i strejkeperioden er fastsat i PAV (Personaleadministrativ Vejledning) og er følgende:
“Ferie, særlige feriedage, afspadsering, omsorgsdage og opsparingsdage
Ferie, herunder afvikling af særlige feriedage, omsorgsdage og opsparingsdage, samt afspadsering kan ikke påbegyndes efter konfliktens start. Det gælder, uanset om afviklingen har været planlagt forud for såvel varslingen som iværksættelsen af konflikten.
Er ferien, herunder afviklingen af særlige feriedage, omsorgsdage og opsparingsdage, samt afspadseringen påbegyndt før konfliktens start, anses den ansatte for at holde ferien og har ret til at få feriepenge udbetalt. Hvis den ansatte får løn under ferie, har den pågældende ret til at få lønnen udbetalt, også selvom den først kommer til udbetaling under konflikten.
I ferieloven fastslås udtrykkeligt, at ferien begynder ved sædvanlig arbejdstids begyndelse på den første feriedag. Afvikles ferie og afspadsering i forlængelse af hinanden, er det begyndelsestidspunktet for den enkelte type fravær, der er afgørende for, om afvikling kan ske.
Eksempel:
Ferie planlagt fra 1. juni til 22. juni.
Afspadsering planlagt fra 23. juni til 30. juni.
Konflikt begynder 15. juni og er fortsat løbende 23. juni.
Ferien afvikles som planlagt, mens afspadseringen ikke kan påbegyndes, før konflikten er afsluttet.” - direkte citat fra Personaleadministrativ vejledning (derfor eksemplerne).
Spørgsmål:
Jeg er i flexjob – kan jeg også blive udtaget til at strejke?
Svar:
Medlemmer på flexjob kan som andre blive udtaget til at skulle strejke.
Kære medlemmer, det er selvfølgelig en træls situation, men på den anden side, så er det også vigtigt, at vi står sammen og kæmper for en rimelig løn! I er velkommen til at skrive kommentarer m.v. til dts@dts.dk, og vi vil så løbende informere om udviklingen.
Hilsen Jørn
Hent NYT fra DTS nr. 8/2018 i pdf-format her.
