SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 11/2018

2. marts 2018
Varsling af strejke

Dansk Told & Skatteforbunds centralorganisation CO10 har nu sendt strejkevarsel til Moderniseringsstyrelsen som følge af sammenbruddet i de statslige forhandlinger omkring OK18.

Det er CO10, som – koordineret med de øvrige centralorganisationer i CFU – har udtaget de områder, der er varslet til konflikt. Dansk Told & Skatteforbund har gennem beslutningen i CO10´s bestyrelse været involveret i processen, men beslutningen om, hvilke områder, der konkret skal udtages, er truffet af CO10/CFU.

De overenskomstansatte medlemmer af forbundet, der nu varsles til strejke, har allerede fået besked fra forbundet i en mail til deres private mailadresse. Forbundets tillidsrepræsentanter er ligeledes blevet orienteret.

De områder under Skatteministeriet/SKAT, der er udtaget og varslet til konflikt, er Vurdering og Told. Hvis du ikke arbejder på et af disse to forretningsområder, er du derfor ikke udtaget til konflikt.

Det kan dog ikke udelukkes, at andre områder kan komme i spil som en følge af en eventuel lockout fra arbejdsgiverens side.

Hent NYT fra DTS nr. 11/2018 i pdf-format her.

 
hjemme ill 14