SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 8/2020

12. marts 2020
Kære alle medlemmer

Det er aftalt med ledelsen, at forbundet videregiver opfordringen til, at vi alle skal passe på hinanden!

Herudover er følgende oplyst:

Flest mulige skal arbejde hjemme – og alene de, som sidder på en kritisk funktion, skal møde på arbejde. Senere i dag vil det blive offentliggjort, hvilke områder, der er kritiske funktioner. Det vil også være sådan, at der vil kunne ske ændringer for så vidt angår de område, som er kritiske funktioner. Der vil endvidere blive udarbejdet planer for, hvis medarbejdere, der sidder på kritiske funktioner, bliver syge.

Det er også sådan, at det er Administrations- og Servicestyrelsen, der centralt for Skatteforvaltningen styrer alt omkring Coronavirus. Derfor er der oprettet en Coronapostkasse, hvor man kan stille alle de spørgsmål, som man har i forbindelse med Coronavirus.

Koncernledelsen vil mødes dagligt klokken 09.30 og herefter vil styrelsesdirektionerne mødes, ligesom fagdirektører vil mødes dagligt. Sidst på dagen vil der blive udsendt information med status på situationen.

Ledelsen vil følge situationen, herunder situationen omkring at arbejde. Fx finde andre opgaver, hvis det ikke er muligt at udføre specifikke opgaver. Det er meddelt, at man fx vil kunne afholde Puls-samtaler på Skype/Teams – dog skal man iagttage, at man altid kan bede om at få en fysisk samtale, når det er muligt.

Ledelsen er klar over, at der er et generelt problem med at komme på systemerne, og der arbejdes hårdt på at opfylde denne tekniske mulighed.

I opfordres alle til at følge den fastlagte kommunikationslinje, hvor man skal benytte sig af at sende eventuelle spørgsmål til den såkaldte Coronapostkasse. Herudover er det vigtigt at kommunikere med sin leder, hvis der er forhold, som fx gør det umuligt at arbejde.

Forbundets medlemmer er også velkommen til at sende mail til Dansk Told & Skatteforbund - enten til forbundets formand eller til forbundets næstformand på følgende adresser: rise@dts.dk og avc@dts.dk. Du vil herefter modtage et svar.

Pas godt på jer selv og hinanden!

Jørn Rise

Hent NYT fra DTS nr. 8/2020 i pdf-format her.

hjemme ill 14