Ledige pladser på virtuelt medlemsmøde 3. juni 2021, kl. 15.00-16.15. Tilmeldingsfrist 24. maj 2021. Har du allerede tilmeldt dig på baggrund af Nyt fra Sekretariatet i februar 2021, så skal du ikke gøre mere.
Dansk Told & Skatteforbund indbyder i samarbejde med a-kassen FTFa til medlemsmøder om at spotte kompetencer, så du kan være præcis og tydelig i forskellige sammenhænge, hvor du har brug for at kunne sætte ord på dine kompetencer.
Vi tager på medlemsmøderne udgangspunkt i ansøgning, CV, test og samtaler i forhold til at søge ny stilling – men når du først har fokus på at spotte dine kompetencer, så kan du anvende din viden i forskellige sammenhænge som fx til PULS, 1:1 samtalen, præsentation af dig selv overfor nye samarbejdspartner som ny leder, kollega eller projektgruppe.
Fra FTFa deltager karrierecoaches med erfaring som fx rekrutteringspartnere, og de kan derfor bl.a. give indsigt i, hvad der virker og ikke virker, når der skal landes et nyt job… så du får præsenteret det du står for bedst muligt.
Medlemsmødet er for alle medlemmer af Dansk Told & Skatteforbund – du behøver ikke at være medlem af FTFa for at deltage i arrangementet.
Tilmelding til virtuelle medlemsmøder
Tilmelding skal ske senest 24. maj 2021 til medlemsarrangement@dts.dk
– skriv venligst medlemsmøde den 3.6. i emnefeltet og navn og mailadresse, som du vil deltage fra på det virtuelle møde i selve mailen.
Praktisk information om medlemsmødet
Du vil senest dagen før medlemsmødet modtage en mail med link til medlemsmødet. Husk selv at sætte medlemsmødet i din kalender, da vi pga. GPDR ikke kan booke et medlemsmøde i din kalender.
Du kan medregne de første 30 minutter af medlemsmødet til din arbejdstid og registrerer tiden som kontormøde mv. Husk at give din personaleleder besked om, at du deltager i medlemsmøde hos Dansk Told & Skatteforbund, så tidligt at det er muligt at imødekomme eventuelle driftsmæssige problemstillinger.
Spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Anette Albrechtsen – aa@dts.dk – 3525 0060.
Der optages ikke længere nye studerende på den fulde masteruddannelse i skat på Aarhus BSS, men du kan stadig nå at tage enkeltfag frem til foråret 2023. Mange af fagene bliver tilbudt for sidste gang, så tøv ikke med at ansøge, hvis du er interesseret.
I efteråret 2021 kan du læse følgende enkeltfag på Aarhus BSS:
• EU-ret (udbydes sidste gang)
• Skatte- og afgiftsforvaltningsret (udbydes sidste gang)
• Juridisk metode og artikelskrivning, Case Study
Der er åbent for efteroptag på efterårets fag frem til 8. august 2021.
Efter du har ansøgt, skal du huske at sende en mail med, hvilke fag du har søgt, til
HR-kompetenceudvikling@ADST.dk. Når du bruger dette link, kommer der en mail op, der skal tilrettes med dit navn og de fag, du har søgt.
Læs mere om fagene og ansøg her.