SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 20/2022

1. december 2022
Hovedbestyrelsesmøde

Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder ordinært møde den 5. og 6. december. På dagsordenen er bl.a. følgende emner:

  • Tema om løn
  • Feriehusene
  • Økonomi
  • Udskrivelse af valg af tillidsrepræsentanter i 2023
  • Tillæg ´23
  • Professionsbachelor i skat og diplom i skat
  • TR-vejledning – krænkende adfærd
  • Nyt fra kredse, TR-fora og udvalg
  • Nyt fra sekretariatet
Seniorordning - seniordage

Vi skal gøre opmærksom på at der er sket ændringer i vilkår og blanket til seniorordning med op til 12 årlige seniorfridage med løn.

Den tidligere aftale var begrundet i kritiske kompetencer. Aftalen kan nu tildeles efter en konkret begrundet og individuel vurdering, når det er muligt og hensigtsmæssigt.

I den nye aftale er spørgsmålet om honorering eller overførelse af ikke-afholdt ferie og særlige feriedage udgået. Ansættelsesmyndigheden fastsætter efter drøftelse med den ansatte afviklingstidspunkt og/eller afviklingsbetingelser.

Ikke-afholdte seniordage ved kalenderårets udløb vil stadigvæk gå tabt.

Den fulde aftale kan ses i Skatteministeriets cirkulære nr. 10091 af 21. december 2021.

Husk at bruge den nye blanket – se serviceportalen.

Nu er det jul igen!

Deltag i TJM Forsikrings julekalender hver dag frem mod den 24. december, og vind flotte præmier.

Som noget særligt i år donerer TJM Forsikring et beløb til ForældreTelefonen hos Børns Vilkår, som svarer til værdien af julekalenderens præmier. Alle medlemmer af Dansk Told & Skatteforbund kan deltage i julekalenderquizzen her.

Hent NYT fra DTS nr. 20/2022 i pdf-format her.

hjemme ill 14