Dansk Told & Skatteforbund har fortsat fokus på muligheden for at afholde ATN- og 0-dage i Skatteforvaltningen.
Da de nye retningslinjer blev indført i sommeren 2024 udtalte ledelsen i Skatteforvaltningens Hovedsamarbejdsudvalg (HSU), at de fortsat ønsker smidighed og fleksibilitet. Hvis du oplever behov for at have mere end de udmeldte 11 dage, ville dette fortsat være en mulighed ved en dialog med din leder.
Det er stadig Dansk Told & Skatteforbunds opfattelse, at der bør være den fornødne fleksibilitet på arbejdspladsen for at få privatlivet til at hænge sammen. Hvis arbejdet tillader det, og du ikke den pågældende dag f.eks. har telefonvagt, ekspeditioner eller skal på kontrolaktion, er det vores opfattelse, at det er muligt at anvende døgnets 24 timer, hvis det ellers er foreneligt med opgaverne og samspillet med kollegerne.
Administrationen af 0-dage er derfor et fast punkt på hovedbestyrelsesmøderne, fordi forbundet ønsker at holde et vågent øje med, hvordan ordningen bliver efterlevet i styrelserne. Det er vigtigt for os at pege på, at har du brug for ATN- og 0-dage – også udover de 11 dage – så bør det ikke være udelukket, hvis der er et behov for flere dage. Det kan f.eks. være:
Der kan være mange andre årsager til at afholde 0-dage, ovenstående er blot eksempler.
Når man ser på ATN- og 0-dage, så vil afvikling af disse være på grund af en arbejdsindsats på et andet tidspunkt – enten tidligere senere – i den pågældendes normperiode. Altså en arbejdsindsats udover den enkeltes normdag, som ikke burde være til hinder for, at man kan afvikle denne på et senere tidspunkt, hvis arbejdsindsatsen har været nødvendig.
Det er vigtigt, at du fortsat kan have den fleksibilitet, som ATN- og 0-dage giver adgang til – og har mulighed for at gå i dialog med din leder, hvis det er nødvendigt med flere end de udmeldte antal dage. Møder du en afvisning ved lederen, vil Dansk Told & Skatteforbund gerne høre mere om det – enten via den lokale tillidsrepræsentant eller ved direkte kontakt til Anita Illum i sekretariatet.
Hent NYT fra DTS nr. 2/2025 i pdf-format her.