SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 5/2009

29. januar 2009
Hovedbestyrelsesmøde
Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder ordinært hovedbestyrelsesmøde den 3. og 4. februar 2009 med følgende emner på dagsordenen:

• Økonomi
• Tillægsmidler - pulje 2
• Seniorordning
• Personalepolitik
• Tillæg 2009
• Budgetaftale
• Udvalgsstruktur i forbundet, herunder konstituering
• Meddelelser fra udvalgene
• Gensidig information


Udlejning af ferieboliger
Dansk Told & Skatteforbund åbner den 2. februar op for ansøgning om ophold i forbundets danske ferieboliger i perioden 1. april 2009 til 31. marts 2010 via ansøgningsskemaet på forbundets hjemmeside.

Du vil finde adgang til ansøgningsskemaet på forsiden af forbundet hjemmeside og under “DTS-Ferieboliger).

I denne anden runde, som går fra den 2. februar og til og med den 15. februar 2009, er det udelukkende de danske ferieboliger, der bliver trukket lod om. Undlad derfor at søge om udenlandske ferieboliger ved denne udlejningsrunde.

Der kan kun ansøges om hele uger i forbindelse med ansøgningsrunden. I forbindelse med ansøgningen skal man angive i hvilken uge nummer, man ønsker at starte opholdet. Hvis man f.eks. ønsker at søge om et ophold, der starter lørdag den 4. april, angiver man uge 14, selvom hovedparten af opholdet foregår i uge 15. Ved ugeopholdene fra lørdag til lørdag skal man med andre ord angive det ugenummer, der ligger før den uge, hvor ønsker at holde ferie i ferieboligen.

Efter den 15. februar 2009 vil systemet trække lod blandt de indkomne ansøgninger, og ansøgerne vil få besked om resultatet af lodtrækningen.

Indtastede ønsker om danske ferieboliger i første udlejningsrunde, som udelukkende vedrørte de udenlandske ferieboliger, er slettet. Hvis du alligevel har indtastet et ønske om en dansk feriebolig i første udlejningsrunde, skal du derfor taste dit ønske ind igen påny.

Held og lykke med ansøgningen om en feriebolig i Danmark!

Hent NYT fra DTS nr. 5/2009 i pdf-format her.