Ny lønpolitik og nye aftaler i Skatteministeriet
Som nævnt på Skatteministeriets Intranet den 10. februar 2011 har Skatteministeriet og personaleorganisationerne nu færdigforhandlet og underskrevet ny Lønpolitik i Skatteministeriet gældende fra og med 1. april 2011. Derudover er det indgået en række selvstændige aftaler, der dels knytter sig til selve lønpolitikken samt en række andre aftaler omhandlende bl.a. arbejdstid og distancearbejdspladser.
Dansk Told & Skatteforbund har nu opdateret sin hjemmeside med de nye aftaler, der kan ses her.
Der er endvidere givet håndslag på, at der skal ske en central evaluering af tillægsprocessen for 2010, herunder en gennemgang og revision af stillingsprofilerne (konsulent, specialkonsulent og chefkonsulent). Inden da forventes det, at der også regionalt er sket en sådan evaluering, jf. Aftale om lønpolitik i SKAT fra 2009.
Har du spørgsmål til aftalerne mv., er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Dansk Told & Skatteforbunds sekretariat.
Hent NYT fra DTS nr. 8/2011 i pdf-format her.