SENESTE NYT

Information fra Min A-kasse om nye regler for efterløn

10. januar 2012

Nye regler for efterløn - tilbagetrækningsreformen

Folketinget har vedtaget nye regler for efterløn – den såkaldte tilbagetrækningsreform. Reformen betyder blandt andet højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode for nogle årgange. Hvis du betaler til efterlønsordningen, har du fra den 2. april 2012 mulighed for at melde dig ud af ordningen og få tilbagebetalt dine indbetalinger skattefrit (dog beskattes indbetalinger, der er foretaget siden maj 2011).


HVIS DU ER MEDLEM AF MIN A-KASSE, vil du i løbet af januar/februar modtage et brev med dine personlige oplysninger. Min A-kasse har oprettet en særlig hjemmeside om reformen her: http://www.min-a-kasse.dk/nye-efterl%C3%B8nsregler og Min A-kasse opretter et særligt call-center til spørgsmål om reformen.

Når du har modtaget dit brev, kan du ringe til call-centeret på 88 88 86 78 mandag-tirsdag 14.00-17.33 og onsdag 12-17.30. Vi sender i løbet af den næste måned breve ud til ca. 30.000 medlemmer og beder derfor om, at man først kontakter os, når man har modtaget sit brev.

Du finder den fulde reform her: http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2011/11/Tilbagetraekningsreform%20Lovforslagene%20er%20fremsat.aspx