SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 14/2013

16. maj 2013

Personalepolitiske ændringer
Ledelsen har ønsket at opsige de regionale aftaler, som har været gældende. Opsigelsen sker med henvisning til, at SKAT nu er en landsdækkende organisation, og at man ønsker at udmønte en enkel og ensartet administration.

Forbundet har tidligere anført, at vi finder det mærkeligt, at der på samme fysiske adresse skal være forskellige regler for, hvad man må, og forbundet ser derfor frem til at indgå en ny aftale om en samlet personalepolitik i SKAT, ligesom forbundet er enig i, at indtil iværksættelse af en ny personalepolitik, så er det teksten i serviceboksen, der er gældende – medmindre der fortolkningsmæssige spørgsmål.

Forbundet henviser i øvrigt til miniportalen, så man kan se, hvilke centrale aftaler, der er gældende i relation personalepolitikken.

Forbundet vil selvfølgelig behandle personalepolitikken i tillidsrepræsentantkredsen men håber også, at forbundets medlemmer vil tage del i den drøftelse, der skal være om den fremtidige personalepolitik.

Der er også anført, at ledelsen har et ønske om at genoverveje de politikker, aftaler og retningslinjer, der er på løn- og arbejdstidsområdet.

Disse genovervejelser går forbundet selvfølgelig ind i, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at forbundet ikke vil acceptere forringelser for forhold, der er undergivet overenskomsten og aftaler, ligesom forbundet fortsat har en holdning til, at den eneste måde, hvorpå man kan løse problemerne med arbejdstid, er gennem en lokalaftale om arbejdstid.

Hent NYT fra DTS nr. 14/2013 i pdf-format her.