SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 33/2013

6. september 2013

Hovedbestyrelsesmøde
Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder ordinært møde mandag den 16. september 2013. På dagsordenen er følgende emner:

• Forslag til ændringer af forbundets vedtægter
• Afskedigelsesrunden - herunder frivillig fratrædelse
• Finanslov for 2014
• Arbejdstid
• Øvrige forhold

Efter hovedbestyrelsesmødet bliver der mellem kl. 15.00 og 17.00 afholdt reception i DTS-Huset for forbundets næstformand Marianne S. Nielsen, som har 40 års jubilæum i staten den 1. september 2013.

Personaleorganisationerne har fået svar på åbent brev om arbejdsmiljøet i SKAT
Dansk Told & Skatteforbunds Arbejdsmiljøudvalg har den 5. juli 2013 i samarbejde med HK/SKAT og Skatteministeriets AC-klub fremsendt et åbent brev til SKATs direktion om organisationernes bekymringer for medarbejdernes helbred og trivsel.

I brevet har vi bl.a. fremsat seks konkrete opfordringer til direktionen – se brevet her.

Personaleorganisationerne har nu fåret svar fra SKATs direktør Jesper Rønnow Simonsen – se svaret her.

Svaret vil indgå i det videre arbejde i forbundets Arbejdsmiljøudvalg.

Forholdene i SKAT
Politiken har i dag artikler om forholdene i SKAT – bl.a. medarbejdernes ønsker om frivillige fratrædelser – hvor bl.a. forbundsformand Jørn Rise udtaler sig.

Læs artiklerne her og her.

Hent NYT fra DTS nr. 33/2013 i pdf-format her.