SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 36/2013

26. september 2013

EU-dom om aldersdiskrimination i forbindelse med rådighedsløn
EU-Domstolen har i dag afsagt dom i en sag om forbud mod diskrimination på grund af alder.

Det er EU-domstolens opfattelse, at det er i strid med EU-direktiverne om ligebehandling at have nationale regler, hvorefter tjenestemænd, der har nået en alder, hvor der kan udbetales alderdomspension, alene af denne grund ikke har ret til rådighedsløn.

Dette er godt nyt for de tjenestemænd over 65 år (eller som fylder 65 år i en eventuel rådighedslønsperiode), der afskediges i forbindelse med den kommende afskedsrunde.

Det skal dog pointeres, at vi fortsat mangler den danske domstolsafgørelse, før vi kan sige noget endeligt og præcist om ny praksis og evt. præmisser for udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd over 65 år.

Forbundet vil i denne forbindelse også kigge tilbage på tidligere afskedssager med henblik på evt. anmodning om genoptagelse som følge af ovennævnte.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til faglig sekretær Merete Berdiin, mkb@dts.dk eller på telefon 35 25 44 92.

Se hele dommen her.

Hent NYT fra DTS nr. 36/2013 i pdf-format her.