SENESTE NYT

Ny vejledning om god adfærd i det offentlige

28. juni 2007
Personalestyrelsen har - sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner - udgivet en vejledning om "God adfærd i det offentlige".

Vejledningen indeholder en række anbefalinger til, hvordan offentligt ansatte skal håndtere spørgsmål om f.eks. ytringsfrihed, tavshedspligt, eller hvis de tilbydes gaver.

Vejledningen er rettet til alle i den offentlige sektor - såvel medarbejdere som chefer. Den beskriver grundlæggende regler og vilkår for arbejde i det offentlige og kommer også med eksempler og anbefalinger til, hvordan konkrete problemstillinger kan løses - f.eks. hvis der skulle opstå en interessekonflikt mellem hoved- og bijob.

Læs vejledningen på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk eller direkte her.