SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 37/2014

12. november 2014

Hovedbestyrelsesmøde
Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholdt ordinært møde tirsdag den 11. november 2014.

Mødet var det første i den nye, reducerede hovedbestyrelse efter kongressen. Se hvem der er medlem af hovedbestyrelsen her.

På mødet behandlede hovedbestyrelsen bl.a. følgende emner:

Tillægsforhandlinger 2014
Forbundet forhandlede i mandag varige tillæg ved en central forhandling med SKATs HR-direktør. Der er opnået enighed med SKAT om tildelingen af varige tillæg til forbundets medlemmer.

Underskrivelse af den endelige aftale om tillæg i 2014 afventer, at der nu forhandles engangstillæg decentralt i de enkelte afdelinger under forretningsområderne. Disse forhandlinger starter nu.

Hovedbestyrelsen har indtil videre taget til efterretning, at resultatet af forhandlingerne om de varige tillæg under ét ser godt ud på Dansk Told & Skatteforbunds område.

Hovedbestyrelsen tager endeligt stilling til resultatet af tillægsforhandlingerne 2014, når forhandlingerne om engangstillæg er afsluttet.

SKATs lokalisering
SKAT har nu varslet lukning af adressen i Randers.

SKAT er også i gang med arbejdet i forbindelse med kravsspecifikationer til indretningen af ”det nye SKAT-hus”. Forretningsområderne inddrages i processen.

Forudsætningen for arbejdet er, at arbejdsmiljøet i de nye lokaler skal fungere hensigtsmæssigt.

Hovedbestyrelsen drøftede arbejdet med SKATs fremtidige lokalisering og opfordrer medlemmerne til at henvende sig til deres funktionsleder, hvis de ønsker at skifte arbejdssted i forbindelse med den fremtidige lokalisering. Målet er at få en dialog med funktionslederen om mulighederne – og om, hvordan man bl.a. gennem kompetenceudvikling kan gøre sig klar til at varetage nye arbejdsopgaver, som er placeret på den adresse, hvor man gerne vil placeres fremover.

KPI´er
På baggrund af en konkret sag, hvor en funktionsleder havde sendt lister med tidsforbrug for den enkelte medarbejder i forbindelse med sager i et projekt, drøftede hovedbestyrelsen anvendelsen af KPI´erne i SKAT.

SKATs direktør Jesper Rønnow Simonsen har bl.a. i sin tale på forbundets kongres slået fast, at KPI´erne ikke skal anvendes til kontrol – men som et redskab til at håndtere produktionen i SKAT. Forbundet skal derfor opfordre medlemmerne til at drøfte med deres funktionsleder, hvordan man anvender KPI´erne i enhederne.

Forbundets Arbejdsmiljøudvalg vil følge op på anvendelsen af KPI´erne i SKAT.

EFI
Der er fortsat mange problemer i forbindelse med implementeringen af EFI. Medlemmerne har på det seneste berettet om store frustrationer og problemer omkring EFI på medlemsmøder med forbundsformand Jørn Rise – men også på møder med tillidsrepræsentanterne på inddrivelsesområdet.

Jørn Rise sendte derfor i sidste uge en mail til inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, hvor han gjorde opmærksom på seks konkrete punkter, hvor der er store problemer på området.

I mailen skriver Jørn Rise bl.a.:

”For det først kan jeg konstatere, at medlemmerne på inddrivelsesopgaven næsten var som at se zombier. De har det virkelig slemt.

For det andet kan jeg konstatere, at der flere steder bare læsses på med opgaver - uden at tage stilling til, om der er tale om overarbejde. Jeg kan også konstatere, at 11-timers reglen ikke overholdes i alle tilfælde. Jeg er med på, at man kan afvige fra den, men ikke i længere tid.

For det tredje kan jeg konstatere, at nogen bliver rigtigt meget syge af arbejdspresset, og medlemmerne græder over situationen.

For det fjerde kan jeg konstatere, at der er stor forskel på, hvordan man håndterer udførelsen af oprydningsarbejdet. Nogle steder fastholdes bestemte dage med overarbejde - andre steder er man mere fleksibel og kan selv vælge.

For det femte er der altså steder, hvor man ikke vil/kan udbetale overarbejde - det hænger ikke sammen.

For det sjette så har mange snart fyldt flekskontoen – uden overarbejdsbetaling.”

Jens Sørensen har endnu ikke svaret på mailen, men har tilkendegivet over for forbundsformanden, at han vender tilbage snarest.

MTU/APV
En række medlemmer har udtrykt tvivl om anonymiteten i forbindelse med besvarelse af MTU/APV´en.

Forbundet har gjort SKAT opmærksom på disse bekymringer og tvivlen blandt medlemmerne.

SKAT har i en historie på Indblik den 4. november understreget, at undersøgelsen er anonym. Selvom den gennemføres med udgangspunkt i medarbejdernummeret, vil oplysningerne fremstå anonymt i alle rapporter og undersøgelser – og den enkelte medarbejder kan ikke identificeres i de samlede resultater af undersøgelsen eller overfor lederen.

Kalender til interesserede medlemmer
Der har været henvendelser fra medlemmer, som har været utilfredse med, at forbundet ikke udsender en lommekalender til medlemmerne i år.

Hovedbestyrelsen besluttede derfor, at medlemmer – alene aktive medlemmer og ikke seniorer, da Seniorforeningen har vedtaget at afskaffe kalenderen til medlemmerne – i løbet af denne uge kan henvende sig til deres lokale tillidsrepræsentant, hvis de ønsker et kalenderindstik for 2015 til det omslag, der blev udsendt sidste år.

Ønskerne vil så blive samlet ind via valgenheder og kredse, og det ønskede antal kalendere vil blive indkøbt og sendt ud til medlemmerne gennem valgenhederne.

Hovedbestyrelsens mødeplan
Hovedbestyrelsen besluttede følgende mødeplan for 2015:

12.-13. januar (HB-seminar)
3. februar
4. marts
15. april
11. maj
8.-9. juni
24. august
16. september
19. oktober - med repræsentantskabsmøde den 20.-21. oktober
12. november
9.-10. december

Konstituering
Hovedbestyrelsen besatte forbundets eksterne repræsentation og interne udvalg med følgende:
SKATs Hovedsamarbejdsudvalg (HSU):
Jørn Rise
Marianne S. Nielsen
Jan Magnusson

Suppleanter i prioriteret rækkefølge:
Kim Jensen
Lene Höilund Jensen
Jens Norlund
Samarbejdsudvalg Kundeservice
Kim Jensen
Nini Teisen
Kim Andersen
Poul Stensbek Pedersen
Ulla Jensen
Samarbejdsudvalg Indsats
Jan Magnusson
Charlotte Rosdahl Schou
Niels Gyrsting
Henrik Michaelsen
Søren Holt
Samarbejdsudvalg Inddrivelse
Lene Höilund Jensen
Christina Hammarberg
Samarbejdsudvalg It
Jens Norlund
Ulla Kær Andersen
Samarbejdsudvalg Økonomi
Jens Norlund
Anette Prüsse Jensen
Samarbejdsudvalg HR og jura
Jens Norlund Jensen
Rune Pedersen

Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU):
Niels Gyrsting
Connie Mortensen

HSU´s Kompetence-, mangfoldighed- og ligestillingsudvalg (HSU-KML):
Anette Albrechtsen
Marianne S. Nielsen

HSU Teknologi, Økonomi og Virksomhedsstyring (HSU-TØV):
Jørn Rise
Marianne S. Nielsen

Suppleant:
Jan Magnusson

CO 10´s bestyrelse:
Jørn Rise

Suppleant:
Marianne S. Nielsen

CO 10´s Repræsentantskab:
Jørn Rise
Marianne S. Nielsen
Hans-Jørgen Lindhardtsen
Niels Gyrsting
Lene Höilund Jensen
Jens Norlund
Jan Nørner

FTF´s Kongres:
Jørn Rise
Marianne S. Nielsen
Anette Albrechtsen

FTF́´s Repræsentantskab:
Jørn Rise
FTF´s sekretariatsforum for uddannelse samt øvrige eksterne repræsentationer omkring uddanelse og kompetence:
Anette Albrechtsen

Dansk Told & Skatteforbunds Kompetenceudvalg:
Marianne S. Nielsen (formand)
Anette Albrechtsen (sekretær for udvalget)
Nini Teisen
Peter D. Jørgensen
Charlotte Rosdahl Schou
Niels Gyrsting
Lene Höilund Jensen
Christina Hammarberg
Jens Norlund

Dansk Told & Skatteforbunds Arbejdsmiljøudvalg:
Niels Gyrsting (formand)
Connie Mortensen (sekretær for udvalget)
Anette Prüsse Jensen
Søren Jacobsen
Marianne Schurmann
Kim Møllmann
Dansk Told & Skatteforbunds Skatte- og Afgiftsudvalg:
Charlotte Rosdahl Schou (formand)
Jan Nørner (fungerende sekretær for udvalget)
Niels Gyrsting
Besættelse af yderligere 2-3 pladser afventer.

Dansk Told & Skatteforbunds Inddrivelsesudvalg:
Lene Höilund Jensen (formand)
Udvalget sammensættes ad hoc ud fra behov i forbindelse med konkrete opgaver med deltagere fra TR-forum Inddrivelse.

Dansk Told & Skatteforbunds Toldudvalg:
Kim Andersen (formand)
Jan Nørner (fungerende sekretær for udvalget)
Steen Lauridsen
Jørn Laursen
Henrik Michaelsen
Dansk Told & Skatteforbunds Koordinationsudvalg:
Konstituering afventer
Dansk Told & Skats Redaktionsudvalg:
Ole Pedersen (redaktør)
Annette Imer Jespersen
Niels Sørensen
Hanne Refsgaard
Morten Dannemann Jensen

Fondet af 1844:
Jørn Rise

Forsikringsagenturforeningens Afdeling 7/Forbundets Feriehusudvalg:
Jørn Rise
Marianne S. Nielsen
Jens Norlund
Hans-Jørgen Lindhardtsen
Jens Broberg (revisor)
Ole Pedersen (sekretær)

Kunderepræsentation i Forenede Gruppeliv:
Jørn Rise

Nordisk Told Organisation og Nordisk SkatteOrganisation:
Forbundets repræsentation sker i forhold til emner og efter forbundsformandens anmodning
Min A-kasse:
Lene Höilund Jensen (hovedbestyrelsesmedlem med Kim Jensen som suppleant)
Kim Jensen (medlem af fagligt udvalg og delegeret med Anita Illum som suppleant)
Nini Teisen (delegeret - med Søren Jacobsen som suppleant)
Charlotte Rosdahl Schou (delegeret - med Jan Mogensen som suppleant)
Frank Thor (delegeret - med Claus Ulrich-Larsen som suppleant)
Henrik Michaelsen (delegeret med Christina Hammarbjerg som suppleant)

Hent NYT fra DTS nr. 37/2014 i pdf-format her.