SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 29/2007

5. juli 2007
Generel lønstigning på det kommunale område pr. 1. oktober 2007
Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen på henholdsvis det kommunale og private arbejdsmarked således, at den generelle lønstigning pr. 1. oktober 2007 på det kommunale område nu kan beregnes.

I den forbindelse, at har Dansk Told & Skatteforbunds hovedorganisation FTF beregnet den generelle lønstigning til 0,41%.

Lønstigningen har som sagt virkning pr. 1. oktober 2007, og sammenlagt med den kommunale regulering pr.1. april 2007 på 0,80% udgør den samlede generelle lønstigning på det kommunale område 1,21%. Til sammenligning er den samlede generelle lønstigning på det statslige område i hele 2007 på 2,04%.

Lønningerne pr. 1. oktober 2007 på det kommunale område kan ses på www.dts.nu - og direkte her.

Ovenstående kan have betydning for den enkeltes valg af overgangstidspunkt i forhold til overgang til statslige aftale- og overenskomstvilkår. Der er planlagt et møde mellem SKAT og organisationerne i september måned, hvor principperne for næste omgang af tilbud om overgang skal diskuteres. Dansk Told & Skatteforbund vil komme med en udmelding umiddelbart efter dette møde.

Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte faglig sekretær Jan Nørner i Dansk Told & Skatteforbunds sekretariat.

Hent NYT fra DTS nr. 29/2007 i pdf-format her.