SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 18/2019

16. august 2019
Hovedbestyrelsesmøde

Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder ordinært møde tirsdag den 20. august 2019. På dagsordenen er bl.a. følgende emner:

  • Forbundets regnskab for 2018
  • Drøftelse af forbundets repræsentation
  • Nyt fra forbundets strukturudvalg
  • Oplæg vedrørende forbundets interne kommunikation
  • PB - status for optag på uddannelse m.v.
  • Geografiske flytninger samt enkeltsager/procedure mellem forbundet og Administrations- og Servicestyrelsen
  • Status på Skatteforvaltningens organisation og ressourcer
  • Forbundets strategiarbejdsgruppe
  • Ledelsesværktøj
  • Repræsentantskabsmøde 2019
  • Nyt fra kredse
  • Nyt fra TR-fora/styrelserne
  • Nyt fra udvalg
  • Nyt fra sekretariatet
     
Pensionssag

Dansk Told & Skatteforbunds sekretariat har løbende orienteret omkring status på den i Østre Landsret afsluttede dom vedrørende nogle af de tidligere kommunale tjenestemænds supplerende pensionsvilkår. Og i seneste Medlems-Info fra juni måned oplyste vi, at der var sket udbetaling af tilgodehavende pensionsbidrag med tilhørende morarenter til de tidligere kommunale tjenestemænd, der var gået på pension. Desværre kunne vi konstatere, at der var sket en fejl i forhold til skatteberegningen af det udbetalte, men Administrations- og Servicestyrelsen er opmærksom på dette, og de skrive til de pågældende om dette. Sekretariatet følger selvfølgelig med i udviklingen.

Senest er der også sket indbetaling til implicerede tidligere kommunale tjenestemænds supplerende pensionsordning i PFA, der stadig er ansat. Også her er sekretariatet i løbende dialog med Administrations- og Servicestyrelsen og de pågældende. Igen har der desværre rejst sig nogle spørgsmål omkring den skattemæssige behandling af disse indbetalinger, som sekretariatet i skrivende stund følger op på.

I den seneste tid har sekretariatet modtaget en række henvendelser fra medlemmer, der er i tvivl om, hvorvidt de er omfattet af dommen? Først og fremmest er der tale om et gruppesøgsmål, hvor DTS-medlemmer selv aktivt har skulle tilmelde sig via forbundets hjemmeside. For at kunne tilmelde sig gruppesøgsmålet, har medlemmerne skulle kunne svare ”ja” til følgende:

• Er du tidligere kommunal tjenestemand og overført til ansættelse i staten som følge af fusionen mellem de kommunale og statslige skatte- og inddrivelsesforvaltninger i november 2005?

• Pensioneres du eller er du pensioneret fra skalatrin 47 eller derover?

• Har du oplevet en nedgang i den arbejdsgiveradministrerede supplerende PFA pensionsindbetaling fra oktober til november måned 2010?

Er disse tre spørgsmål ikke opfyldt, og har du tilmeldt dig gruppesøgsmålet, så er du ikke omfattet. Ellers ikke.

Det er også sådan, at som følge af dommen afsat af Østre Landsret, så har afgørelsen en fremadrettet indvirkning. Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at komme nærmere ind på dette, men sekretariatet vender tilbage med orientering om disse vilkår på et senere tidspunkt.

Spørgsmål kan rettes til faglig sekretær Jan Nørner, jn@dts.dk


 

Implementering af OK18

Som vi informerede om i juni måned, så var effektueringen af den aftale grundlønsforbedring til DTS-fagkonsulenter på sats II ikke på plads. Dette er desværre stadig ikke tilfældet.

Moderniseringsstyrelsen har stadig ikke fremsendt det bagvedliggende cirkulære, der danner grundlag for forbedringen, til underskrift. At der så har været folketingsvalg i den mellemliggende periode har ikke gjort det nemmere at få aftalen på plads.

Der er dog stadig drøftelser mellem DTS, vores centralorganisation CO10 og Moderniseringsstyrelsen omkring nogle tekniske spørgsmål til aftalegrundlaget. Men som tidligere meddelt, kan Administrations- og Servicestyrelsen ikke effektuere grundlønsforbedringen før der er et underskrevet cirkulære. Lige nu afventer DTS og CO10 Moderniseringsstyrelsens udspil, og det forventes, at parterne snart kan sætte sig sammen og få lukket sagen.

Hent NYT fra DTS nr. 18/2019 i pdf-format her.

hjemme ill 14