Den kommende ændring af Udenrigsministeriets rejsevejledning, som gælder for den 15. juni 2020, får umiddelbart ingen betydning for ophold i de udenlandske ferieboliger. Lempelsen for Tysklands vedkommende gælder nemlig ikke ved ophold i Berlin.
Ophold i de udenlandske ferieboliger vil derfor fortsat være ”orangemarkeret” og frarådes indtil videre af Udenrigsministeriet frem til den 31. august.
Det har naturligvis betydet, at mange medlemmer ønsker at afbestille deres booking i sommerferieperioden.
Afbestillingsregler betyder, at hvis afbestilling sker en uge eller mindre før opholdet skal starte, sker der ikke tilbagebetaling af den indbetalte leje. Hvis afbud sker mere end en uge før opholdets start, tilbagebetales 50% af den indbetalte leje.
Hvis man har tegnet en afbestillingsforsikring, vil forbundet råde til, at man venter og ser tiden an og venter med at afbestille til 8 dage før opholdets start. Så er man garderet, hvis rejsevejledningen ændres inden opholdet – og det vil være muligt at søge dækning for de 50%, der ikke tilbagebetales, ved forsikringsselskabet. Afbud tidligere end 8 dage før betragtes nemlig erfaringsmæssigt som for tidligt af forsikringsselskaberne.
Er der ikke tegnet afbestillingsforsikring betyder tidspunktet for afbestilling mindre, da der så under alle omstændigheder kun er muligt at få 50% af den indbetalte leje retur.
Medlemmer, der ønsker at afbestille en feriebolig, er naturligvis velkomne til at kontakte forbundets sekretariat på 35 26 34 60.
Hent NYT fra DTS nr. 23/2020 i pdf-format her.