SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 6/2021

4. februar 2021
Lønregulering på -0,09% pr. 1. februar

I NYT fra DTS nr. 4/2021 skrev vi, at lønreguleringen pr. 1. februar 2021 var sat i bero, idet der var konstateret en fejl i de data fra Danmarks Statistik, der danner grundlag for beregningen af reguleringsordningen. Denne fejl er nu udbedret, og den faktiske generelle lønregulering er nu opgjort.

Som udgangspunkt var der ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2018 aftalt en generel lønstigning på 0,68%. Efter udbedringen af ovennævnte fejl er reguleringsordningen nu beregnet til at udmønte negativt med -0,74%. Hertil kommer en teknisk niveauforskydning, der gør, at den generelle lønregulering pr. 1. februar 2021 nu udgør -0,09%.

For at sætte lidt tal på, så vil en medarbejder med en månedsløn på 34.000 kr. opleve en lønnedgang pr. måned på ca. 31 kr. før skat.

Det forventes, at alle forudlønnede vil få udbetalt den korrekte løn med for marts måned, og at der ved denne lønudbetaling foretages efterregulering for lønnen for februar måned.

Lønanvisningen for bagudlønnede finder sted i løbet af februar måned, og disse vil få udbetalt den korrekte løn for februar.

Set over hele OK18-perioden (1. april 2018 – 31. marts 2021) har de statsligt ansatte oplevet en samlet generel lønstigning på 4,28%.

Har du spørgsmål mv. til ovenstående, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jan Nørner i DTS-sekretariat via mail jn@dtds.dk

Hovedbestyrelsesmøde

Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder ordinært møde den 10. februar 2021. På dagsordenen er bl.a. følgende emner:

  • Lønregulering fra OK18
  • OK21
  • Tillæg ´21
  • Covid-19-situationen/fremtidens måde at arbejde på efter Corona
  • Status på arbejdet med koncernfælles personalepolitik
  • HUS-ordningen
  • Økonomi
  • Nyt fra kredse, TR-fora, udvalg og sekretariat

Hent NYT fra DTS nr. 6/2021 i pdf-format her.

hjemme ill 14