SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 10/2010

20. april 2010

Udtagelse af aftale- og overenskomstkrav 2011
Dansk Told & Skatteforbund er påbegyndt arbejdet med udtagelse af krav til aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2011.

Forbundet har et ønske om bredest muligt at involvere forbundets medlemmer, hvorfor I allerede nu opfordres til at indsende konkrete forslag til forbedringer af løn, pension, arbejdstid m.v. Og gerne kombineret med en lille forklaring på, hvorfor I mener at netop jeres krav er vigtige. Forbundet garanterer for, at alle forslag til krav vil komme til behandling i forbundets hovedbestyrelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i sidste ende er Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse der beslutter, hvilke forslag krav der tages videre med til de konkrete forhandlinger med arbejdsgiver. Disse forhandlinger varetages i tæt samarbejde med forbundets centralorganisation CO 10.

Som I kan se, er der ingen sikkerhed for, at netop jeres forslag til krav finder vej til forhandlingsbordet, men det skal absolut ikke afholde jer for, alligevel at sende forslag m.v. I kan indsende jeres forslag med begrundelse til faglig sekretær Jan Nørner på mail: jn@dts.dk eller via dette link.

Af hensyn til den videre sagsbehandling, og tidsfrister i øvrigt, skal Dansk Told & Skatteforbund have modtaget dit forslag senest den 1. juni 2010.

Hent NYT fra DTS nr. 10/2010 i pdf-format her.