SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 40/2013

11. oktober 2013

Arbejdstidsregler
Der har i dag været afholdt formandsmøde mellem Jesper Rønnow Simonsen og personaleorganisationerne. På mødet blev udkast til aftaler om henholdsvis fleks og ATN samt udkast til administrationsgrundlag drøftet.

Rammerne for aftalerne er på plads, men endelig underskrift afventer en videre dialog med SKAT omkring de organisationsopdelte administrationsgrundlag.

Der vil blive fastsat et forhandlingsforløb for dette, og på den baggrund er fleks- og ATN aftalerne ikke underskrevet i dag.

For Dansk Told & Skatteforbund er underskrivelse af aftalerne fortsat betinget af enighed omkring administrationsgrundlaget.

Hovedbestyrelsesmøde
Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder hovedbestyrelsesmøde den 21. oktober 2013. På dagsordenen er følgende emner:

• Afskedigelser i SIR, herunder frivillige fratrædelser
• Afskedigelser i SKAT, herunder frivillige fratrædelser
• Arbejdstid, aftale om en flex-ordning, herunder administrationsgrundlaget
• Tillæg 2013, status
• TR-tillæg
• Repræsentantskabsmøde
• Kongres
• Eventuelt

Hovedbestyrelsesmødet afholdes forud for repræsentantskabsmødet den 22. oktober 2013 og den ekstraordinære kongres den 23. oktober 2013.

Hent NYT fra DTS nr. 40/2013 i pdf-format her.