Plancher fra medlemsmøderne
Dansk Told & Skatteforbund har i løbet af de seneste to uger afholdt en række meget velbesøgte medlemsmøder rundt omkring i landet, hvor temaet var forskellige aspekter i relation til den kommende afskedigelsesrunde i SKAT – herunder de forhold medlemmerne skal være opmærksomme på i relation til mulighederne for en frivillig fratrædelsesordning.
Plancherne fra medlemsmøderne er nu lagt på forbundets hjemmeside og kan findes her.
Mediernes fokus på ressourcesituationen i SKAT
Rigsrevisionens kritiske beretning omkring SKATs administration af ejendomsvurderingsområdet har betydet, at flere medier er begyndt at fokusere på konsekvenserne af personalereduktionerne i SKAT.
I Deadline på DR2 var der f.eks. onsdag den 21. august et interview med Karen Boll, ph.d på CBS, som har forsket i SKAT.
Interviewet kan ses via linket her: http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-353.
Hent NYT fra DTS nr. 30/2013 i pdf-format her.