Spørgsmål - Svar - Generelt - OK18

Her har vi samlet en række spørgsmål og svar vedrørende strejke og lockout i forbindelse med OK18.

Nedenfor er der spørgsmål og svar vedrørende nogle generelle spørgsmål, der vedrører alle. Men vi har også lavet tre sider med mere målrettede spørgsmål og svar ud fra den situation, man konkret er i:

Husk, at man altid er velkommen til at kontakte sekretariatet med konkrete spørgsmål på dts@dts.dk.

Generelle spørgsmål og svar

Spørgsmål:
Hvorfor er der konflikt?

Svar:
I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler – overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Dette kaldes den danske model.

På det statslige område er Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) arbejdsgivermodparten.

Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber – ikke fredspligt. Det vil sige, at der i overensstemmelse med hovedaftalerne kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt.

Ved disse overenskomstforhandlinger er stridspunktet især spørgsmålet om størrelsen af de generelle lønstigninger. For Dansk Told & Skatteforbund er det afgørende, at medlemmerne får en reel reallønsstigning.

Herudover forhandles der om den betalte spisepause, som ikke indgår i overenskomsten på AC-området, og om indgåelse af en arbejdstidsaftale på læreområdet.

Organisationerne i det statslige forhandlingsfællesskab CFU har indgået en musketered om, at der alle tre hovedpunkter er forudsætningen for, at der indgås en aftale.

Spørgsmål:
Hvem er omfattet?

Svar:
Tjenestemænd kan ikke blive omfattet af hverken strejke eller lockout.

Medlemmer af forbundet, som ikke er ansat på forbundets overenskomst (organisationsaftale for fuldmægtige m.fl. i Skatteministeriet), vil ikke være omfattet af en konflikt.

Medarbejdere, der er ansat på forbundets overenskomst, men som har valgt ikke at være medlem af forbundet, vil ikke være omfattet af en konflikt.

Alle forbundets medlemmer, som er omfattet af strejke eller konflikt har fået direkte besked fra forbundets sekretariat på deres private mailadresse.

Spørgsmål:
Hvad er mulige kampskridt?

Svar:
Ved overenskomstfornyelser er det lovligt iværksættes kollektive kampskridt. Disse bruges oftest for at lægge pres på modparten, så man kan opnå et resultat, der synes umuligt at nå kun ved forhandling.

Betegnelsen ”kollektive kampskridt” dækker strejke, blokade, lockout og boykot.

Strejke: Hvor arbejdstagerne afviser at udføre deres arbejde - det vil sige nedlægger arbejdet.

Blokade: Består i at arbejdstagerne ikke søger eller lader sig ansætte i de ledige stillinger, som der er etableret blokade for.

Lockout: Består i, at arbejdsgivere afviser at lade arbejdstagerne udføre deres arbejde.

Boykot: Hvor en eller flere arbejdsgivere afviser at ansætte individuelle arbejdstagere (fx arbejdstagere som er medlem af en bestemt faglig organisation).

Der er i forbindelse med den eventuelle konflikt varslet henholdsvis strejke og lockout.

Flere medlemmer har udtrykt bekymring for at blive udelukket fra arbejdet som følge af fysiske blokader af deres arbejdspladser. Det skal hertil bemærkes at det ikke er lovligt fysisk at forhindre medarbejdere, der ikke er omfattet af konflikten i at møde på arbejde.

Vi anser det derfor, for yderst usandsynligt at nogen laver fysiske blokader af arbejdspladserne. Skulle det mod forventning ske, skal medlemmer, der bliver udsat for dette, straks kontakte deres personaleleder og lave en aftale om, hvordan de skal forholde sig. Dernæst skal medlemmet kontakte forbundets sekretariat og orientere om den fysiske blokade.