SENESTE NYT

Ledigt værelse hos Fondet af 1844

21. juni 2024

Fondet af 1844 har et ledigt værelse til udlejning:

Mynstersvej 10, 1., Vær. 16, Frederiksberg C

Værelset er ledig pr. 15. august 2024.

Værelset, der udlejes som beset, er på i alt 36 kvadratmeter (incl. andel af fællesarealer - køkken, toilet og baderum, så selve værelset måler ca. 5 x 5 meter). Der er adgang til fælles køkken og baderum og toilet på gangen, som deles mellem 4 lejere. I ejendommen er der indrettet fælles vaskeri, der deles mellem alle beboere i ejendommen.

Den månedlige husleje udgør 3.787,43 kr.

Sammen med første måneds husleje forudbetales der 3 måneders husleje - 11.362,29 kr. - samt et depositum på 11.362,29 kr. I alt 26.512,01 kr.

Det forudsættes, at den nye lejer har mulighed for at se værelset, inden kontrakten indgås. Det er dog ikke nødvendigt at se værelset, inden der indsendes ansøgning. Aftale om eventuel besigtigelse kan indgås med Hanne Bering Tilsted, tlf. 35 26 34 60, som også kan oplyse nærmere om lejemålet.

Børn af medlemmer af Dansk Told & Skatteforbund har fortrinsret ved besættelse af værelset. Interne ansøgere, der allerede bor i et værelse på Mynstersvej, prioriteres først ved tildelingen. Hvis værelset besættes med en intern ansøger, vil det værelse, der fraflyttes, blive tilbudt en ansøger fra dette opslag.

Ansøgning skal indtastes via hjemmesiden via linket her inden den 22. juli 2024.

Ansøgere, der ikke har modtaget svar inden den 1. august 2024 er desværre ikke kommet i betragtning.

Ansøgere, der har fremsendt ansøgninger i anden forbindelse, bedes indsende fornyet ansøgning.

Med venlig hilsen

Fondet af 1844 

hjemme ill 01