SENESTE NYT

Ledig lejlighed hos Fondet af 1844

21. juni 2024

Fondet af 1844 har en ledig lejlighed til udlejning:

A.L. Drewsensvej 14, 1.th., København Ø

Lejligheden er ledig pr. 1. september 2024.

Lejemålet er gennemrenoveret med nyt køkken med hvidevarer og nyt badeværelse. Der er nymalet over alt og gulvene er nyrenoveret. Lejefastsættelsen sker efter Bolig BRL § 5, stk. 2.

Lejligheden er på 94 m2 fordelt på 4 værelser.

Den månedlige husleje udgør 13.316,98 kr. hvortil kommer pr. måned aconto varme med 700,00 kr., aconto vand med 178,61 kr. samt kontingent til beboerrepræsentation med 40 kr. pr. måned.

Sammen med første måneds leje forudbetales der tre måneders husleje - 39.950,94 kr. - samt et depositum på 39.950,94 kr.

Det forudsættes, at den nye lejer har mulighed for at se lejligheden, inden kontrakten indgås - men ikke inden, der indsendes ansøgning. Ejendomsadministrator Anders Fisker, Krone Ejendomsadministration - administrator@kroneadvokater.dk, tlf. 42 90 11 90 - kan oplyse nærmere om lejemålet.

Lejligheden kan kun søges af medlemmer og af medlemmers børn. Medlemmer vil have fortrinsstilling fremfor børn af medlemmer ved besættelsen, og børn kommer alene i betragtning i det omfang, der ikke er medlemmer, som søger.

Ansøgning skal indtastes via hjemmesiden via linket her.

Ansøgningen skal være indtastet inden den 1. august 2024. Ansøgere, der ikke har modtaget svar inden den 10. august 2024 er desværre ikke kommet i betragtning. Der udsendes ikke afslag til ansøgere, der ikke er kommet i betragtning.

Ansøgere, der har fremsendt ansøgninger i anden forbindelse, bedes indsende fornyet ansøgning.

Med venlig hilsen

Fondet af 1844  

hjemme ill 01